Hvis dit barns angst fylder så meget, at det er et problem i hverdagen i forhold til skolegang, kammerater osv., er det nødvendigt at søge professionel hjælp. Der er dog også meget, du selv kan gøre dels for at hjælpe dit barn på vej til at mestre og overvinde overdreven angst dels for at undgå, at du utilsigtet kommer til at understøtte dit barns angst. Vi har samlet nogle små tips til dig her:

• Undgå at blive irriteret på barnet i situationer, hvor barnet føler angst. Også selv om du kan se, at der ikke er noget at være bange for! Forestil dig, at du skal optræde på landsdækkende tv, at du skal springe med faldskærm eller noget helt andet, som gør dig angst. Så kan du bedre forstå, hvordan dit barn har det.
• Leg ’tit-tit-borte’ med det helt lille barn, så det lærer, at du dukker op igen, når du har været borte.
• Nogle børn har gavn af at lære afslapningsøvelser.
• For mindre børn kan du læse historier, der fx handler om at være genert og om at udvikle selvværd.
• Fortæl dit barn om episoder, hvor du selv har oplevet angst, så barnet lærer, at det er ok at tale om angsten, og at andre kender følelsen. Men begræns den tid, du bruger på at tale med barnet om angst, så det ikke kommer til at fylde for meget.
• Fremstå som en god rollemodel, og vis gerne, at der er ting, du selv har svært ved, men arbejder konstruktivt med at overvinde.
• Tal med barnet om, at der er sammenhæng mellem tanker og følelser. Nogle tanker er angstprovokerende, andre er beroligende. Tal sammen om de situationer, barnet frygter og inddrag erfaringer fra lignende begivenheder, sund fornuft, alternative forklaringer osv., der måske kan overbevise barnet om, at dets negative forventninger ikke er særlig sandsynlige.
• Du kan også lære barnet at udsætte sine bekymringer, så de ikke fylder hele dagen. (Forskning viser, at jo mere man bekymrer sig, desto mere angst bliver man). Hvis barnet har en bekymring og har svært ved at sippe den, så aftal fx, at I taler om den ”i eftermiddag kl. 16 – 16.15”. (Aftal aldrig et tidspunkt lige før sengetid). Når I taler om bekymringen i det aftalte tidsrum, så forsøg at gøre det konstruktivt og hold det så kort som muligt.
• Undgå at overbeskytte barnet og gøre ting for det. Barnet vil lære, at verden er farlig, og at det ikke selv kan noget. Det skal i stedet lære at mestre angstprovokerende situationer i små bidder, så selvtilliden vokser.
• Når man har et barn med angst, er det helt naturligt, at man gerne vil fjerne angsten og beskytte barnet fra det, der udløser angsten. Men det, der kan synes som en god løsning for både barn og forældre på den korte bane kan desværre være medvirkende til at vedligeholde angsten på den lange bane. Når barnet undgår noget – fx at være alene hjemme, gå i skole, sove hos kammerater, tage med til sammenkomster – bekræfter det nemlig sig selv i, at det, det som undgås, er farligt, og dermed øges angsten.
• Hvis barnet fx er bange for at være alene hjemme, er det fristende altid at blive hjemme, så barnet har det godt og så man selv undgår at påføre barnet smerte. Men hvis barnet skal have mulighed for at lære at være alene hjemme uden at føle voldsom angst, skal du i stedet for prøve at støtte barnet i at være alene hjemme.
  Inddrag barnet og læg en plan sammen, som barnet kan være med på. Det kan fx være at første skridt bare er, at I skal opholde jer i forskellige rum i huset i en halv time. Næste skridt kan måske være, at du går uden for huset og bliver lige uden for hoveddøren i et aftalt stykke tid. Herefter kan du fx gå nogle meter ned ad vejen og efterhånden kan du gå længere og længere væk i længere og længere tid. Måske kan det også være en hjælp, at I har hinanden i telefonen de første gange, du er lidt længere væk. Sørg samtidig for, at barnet har noget at foretage sig, som kan flytte fokus lidt væk fra angsten ved at være alene. Vær forberedt på, at de samme trin måske skal øves mange gange, og at det nogle gange kan føles som et skridt frem og to tilbage. Men husk, hvor I startede, det glemmer man af og til.
• Overtag ikke gøremål for barnet, som det frygter. Hvis barnet fx har svært ved at lukke for vandet af frygt for at få nye bakterier på sig efter håndvask, nytter det ikke i længden, at du som forælder forbarmer dig og lukker for vandet. Barnet skal i stedet have hjælp til at lære selv at turde lukke for vandet.
• Vær meget bevidst om at rose barnet verbalt og med kærtegn, når barnet udviser mod og udholdenhed i svære situationer fx i forbindelse med planlagt eksponering. Ikke kun når det får succes, men fordi det prøver!
• Hvis du selv er bekymret/ængstelig, så arbejd med din egen bekymring, så du undgår, at barnet kopierer din adfærd og bekymrede tankegang.