Helbredsangst er betegnelsen for den lidelse, der tidligere kaldtes for hypokondri. Helbredsangst benyttes i dag, da den tidligere betegnelse oplevedes stigmatiserende.
Den, der lider af helbredsangst, er overdrevent optaget af frygt for at blive ramt af alvorlig, dødelig sygdom og er generelt bekymret for sit helbred. Opmærksomheden og bekymringen koncentreres almindeligvis om få specifikke sygdomme.
Helt almindelige, uundgåelige og ufarlige symptomer, fornemmelser og følelser tolkes som unormale eller foruroligende. Dette resulterer i hyppig tjekken og mærken efter symptomer samt i gentagne lægebesøg for at få lægens beroligelse og forsikring om, at der intet er galt. Disse forsikringer virker dog kun kortvarigt beroligende.
Der kan også være tale om angst for at smitte andre, eller for at ens nærmeste skal blive alvorligt syge.
Helbredsangst trigges fx, hvis nogen i ens omgangskreds bliver alvorligt syge eller dør, eller hvis man fx ser noget i medierne om en alvorlig sygdom.
Mennesker med helbredsangst virker ofte fraværende og triste. De er ofte plaget af specifikke fysiske symptomer som:
Disse symptomer opfattes som farlige og er ofte til stede store dele af tiden. Mange vil føle, at de har symptomerne konstant.
For at diagnosen kan stilles skal følgende opfyldes:
Gennem mindst 6 måneder frygt for at have en alvorlig navngiven somatisk (fysisk) sygdom eller vedvarende optagethed af påstået deformitet.
Optagetheden af frygten og symptomerne er ubehagelig eller griber ind i dagliglivsfunktionerne og fører til undersøgelse og behandling.
Angsten vedligeholdes gennem langvarig dvælen ved bekymringer samt forskellige uhensigtsmæssige adfærdsstrategier. Det drejer sig især om indre trusselsscanning i form at tjek af symptomer, forsøg på beroligelse via lægebesøg og gentagne samtaler fx med pårørende om det symptom, der giver anledning til bekymring. Googling af symptomet bidrager ofte til endnu større bekymringer.
Helbredsangst kan i langt de fleste tilfælde behandles. I Angst & StressForeningen anbefaler vi kognitiv adfærdsterapi eller metakognitiv til behandling af helbredsangst. Læs mere om behandlingsformer.
Der findes liaisonpsykiatriske klinikker, som er specialiseret i at behandle bl.a. helbredsangst. Tal evt. med din læge om en henvisning til en sådan klinik.
