Sundhedsstyrelsens nationale kliniske retningslinjer er systematisk udarbejdede udsagn med inddragelse af relevant sagkundskab. Nationale kliniske retningslinjer kan bruges af fagpersoner, når de skal træffe beslutninger om passende og god klinisk sundhedsfaglig ydelse i specifikke situationer. De nationale kliniske retningslinjer er offentligt tilgængelige, og patienter kan også orientere sig i retningslinjerne. Nationale kliniske retningslinjer klassificeres som faglig rådgivning, hvilket indebærer, at Sundhedsstyrelsen anbefaler relevante fagpersoner at følge retningslinjerne. De nationale kliniske retningslinjer er ikke juridisk bindende, og det vil altid være det faglige skøn i den konkrete kliniske situation, der er afgørende for beslutningen om passende og korrekt sundhedsfaglig ydelse. Der er ingen garanti for et succesfuldt behandlingsresultat, selvom sundhedspersoner følger anbefalingerne. I visse tilfælde kan en behandlingsmetode med lavere evidensstyrke være at foretrække, fordi den passer bedre til patientens situation.
OBS: Litteratursøgningerne i nedenstående retningslinjer er forældede, og der kan derfor være kommet ny evidens på området, som kan have indflydelse på anbefalingerne.
Behandling af angstlidelser hos voksne i almen praksis (Sundhedsstyrelsen 2021)
National Klinisk Retningslinje: Behandling af angstlidelser hos voksne (Sundhedsstyrelsen 2021) (ikke længere gældende)
National Klinisk Retningslinje for behandling af angst hos børn og unge (Sundhedsstyrelsen 2016)
Sundhedsstyrelsen kategoriserer nationale kliniske retningslinjer og anbefalinger som ikke gældende, når litteratursøgningen er mere end 3 år gammel, eller der ikke er foretaget en faglig vurdering af anbefalingerne inden for de sidste 3 år.
Sundhedsstyrelsens projekt med at udarbejde nationale kliniske retningslinjer var et tidsbegrænset projekt og er ved udgangen af 2022 forment stoppet. Det er på nuværende tidspunkt uklart, hvorvidt arbejdet kan fortsætte fremadrettet.
Nationale kliniske retningslinjer og anbefalinger klassificeres, af Sundhedsstyrelsen, som faglig rådgivning, hvilket indebærer, at Sundhedsstyrelsen anbefaler relevante fagpersoner at følge anbefalingerne. Anbefalinger er ikke juridisk bindende, og det vil altid være det faglige skøn i den konkrete kliniske situation, der er afgørende for beslutningen om passende og korrekt sundhedsfaglig ydelse.
Det kan ikke udelukkes at anbefalingerne i de ikke gældende retningslinjer er et udtryk for bedste kliniske praksis, også i dag, men det er op til den enkelte kliniker eller aftager af anbefalingerne fx et faglige selskab at foretage denne faglige vurdering. Ligeledes er det op til den enkelte driftsherrer af sundhedsvæsenet at vurdere om anbefalingen fortsat bør følges i deres organisation. Det er vigtigt, at den faglige rådgivning Sundhedsstyrelsen anbefaler fagpersoner, borgere, regioner og kommuner mv. at følge er retvisende og det kan Sundhedsstyrelsen ikke stå inde får når retningslinjerne og anbefalingerne er af ældre dato.
Sundhedsstyrelsen har på nuværende tidspunkt i meget begrænset omgang mulighed for at opdatere eller udarbejde nye anbefalinger. Det er dog forventningen, at der igangsættes et arbejde med at gennemgå og opdatere anbefalingerne på henholdsvis psykiatri- og smerteområdet.
Retningslinjerne kan ses her: sst.dk/da/viden/sundhedsvaesen/nkr-og-nka/nkr-udgivelser-efter-emne
