Socialangst (også kendt som socialfobi) involverer angst i situationer, hvor man er sammen med andre mennesker.
Socialangst adskiller sig fra almindelig generthed og præstationsangst ved at være langt mere alvorlig og invaliderende. Således præger lidelsen éns dagligdag i en sådan grad, at man kan have svært ved at passe sit studie- eller arbejdsliv og indgå i sociale relationer.
Angsten opstår eksempelvis i situationer, hvor man føler sig udsat for andres kritiske opmærksomhed. Personen retter ofte sit fokus 100 % mod sine ubehagelige kropslige fornemmelser, bevægelser eller tale. Typiske kritiske situationer er at:
Mennesker med socialangst kan opleve følgende symptomer:
Dertil kommer angsten for, om andre bemærker symptomerne og tænker negativt om én.
Diagnosen stilles ud fra ovennævnte symptomer og skal være ledsaget af betydelig gene fra angst eller undgåelsesadfærd og en erkendelse af, at denne er overdreven.
Frygt for at andre bemærker symptomerne og tænker negativt om en og især langvarige bekymringer, undgåelses- og sikkerhedsstrategier samt indre trusselsscanning vedligeholder socialangst.
Den, der lider af socialangst, vil ofte gøre sig store anstrengelser for at undgå angsten. Men det har den uhensigtsmæssige konsekvens, at hjernen tolker de undgåede situationer som reelt farlige. Kroppen øger produktionen af adrenalin, og personen stimuleres til at hurtigst muligt komme væk.
Sikkerhedsstrategier giver en fornemmelse af kontrol og nogle gange kortvarig lindring af symptomerne, men på lidt længere sigt vedligeholder de angsten, fremfor at overvinde den.
Mange mennesker med socialangst selvmedicinerer sig med alkohol eller hash, som gør det lettere at være i de frygtede situationer. Denne strategi er dog med til at vedligeholde angsten, idet man bekræfter sig selv i, at man kun har gennemført en situation, fordi man har indtaget alkohol/brugt hash. Man lærer således ikke at være i situationen og håndtere angsten, til den klinger af. Ud over, at alkohol kan medføre afhængighed, har det den kedelige bivirkning, at angsten forstærkes, når effekten af selve alkoholen er aftaget. Ligeledes kan man risikere at forværre angsten betydeligt på sigt, hvis man eksperimenterer med hash.
Der er gode muligheder for at behandle socialangst fx med kognitiv adfærdsterapi eller metakognitiv terapi. Samtidig kan det være en god idé at arbejde med selvværdet, da mennesker med socialangst ofte har lavt selvværd og derfor er meget fokuserede på, hvad andre tænker om dem.
Se her, hvis du vil vide mere om forskellige behandlingsformer.
