SKOLEFRAVÆR - HVAD SÅ?

Når et barn eller en ung har svært ved at komme i skole, kan det have mange forskellige årsager. Et højt og bekymrende skolefravær påvirker ikke kun barnets læring, men også det sociale liv og fritidsaktiviteter og berører hele familien. Angstsymptomer, psykiske lidelser og diagnoser kan være årsager til fraværet. Det vil ofte kræve grundige undersøgelser og professionel hjælp.

På denne hjemmeside får du indsigt i årsager til et højt og bekymrende skolefravær gennem familiers personlige historier om en hverdag uden skole og om deres veje tilbage til skole og uddannelse. Du får også nyttig information om støttemuligheder, hjælp, rådgivning og behandling.

Hjemmesiden henvender sig til børn og unge og deres familier samt til fagpersoner inden for skoler, kommuner, rådgivninger, foreninger og behandlingstilbud. Indholdet lægger op til samtale og refleksion og er derfor egnet til at bruge sammen med andre.