Forældre

Mange forældre leder desperat efter noget, der kan hjælpe dem og deres barn i forløb med højt og bekymrende skolefravær. Det kan undervejs opleves som en opslidende kamp at finde den rette hjælp og støtte. Skolefraværet kan være årsag til konflikt i familien, med barnets skole, arbejdsplads og myndigheder. Og det kan udløse en sorg over ikke at føle sig tilstrækkelig som forældre til et barn, der tydeligt har det dårligt.

Bekymrende skolefravær er i stigning, og der kan være mange forskellige årsager til fraværet. Psykiske lidelser og forstyrelser som angst, ADHD og autisme kan være en årsag.

Med dette materiale bliver du og din familie understøttet i at bruge egen og andres viden og resurser til at lette forløbet bedst muligt mod den rette støtte og behandling.

Ræk ud. Det hjælper!

Case Film

film

Kristina og Christian

Christian fra Assens på Fyn er 16 år og går nu i 10. klasse. Det er han glad for, men i mange år var det slet ikke muligt for Christian at komme i skole. Han havde angst, men det vidste familien ikke. For Christians forældre har det været afgørende at finde et skoletilbud med en god tilgang og forståelse og at finde frem til redskaber, der kunne hjælpe og støtte i hverdagen. Bliv inspireret af deres personlige fortælling mod et andet liv.

CoolKids – et tilbud til børn og unge med angst.

film

Mette og Laura

Laura er 17 år og bor i en lille by udenfor Randers. Som lille var hun glad for at gå i skole, men da Laura gik i 7. klasse, skete der noget, der forandrede hele hendes og familiens liv. Lauras forældre tænkte meget på, om deres tilværelse nogensinde blev som før. Hele familien har lært rigtig meget undervejs mod en ny hverdag, ikke mindst om sig selv. Det har været svært, men de fandt en vej sammen.

Back2School – et tilbud om hjælp til alle børn fra 0 til 10.klasse.

Jannik - en fars fortælling

Jannik er far til Olivia på 14 år, der gennem tre år har kæmpet med angst og et massivt skolefravær.
I en række korte interviews fortæller Jannik om det at være midt i det svære, når man som forældre skal lære at forholde sig sin datters skolefravær og angst, egne oplevelser, tanker, følelser og familiens hverdag.

Få mere viden

Hvad er angst?
At være bange eller bekymret er en helt almindelig følelse. Den er nødvendig for, at kunne passe på sig selv og hinanden. Men nogle børn og unge oplever at føle sig bange og bekymrede næsten hele tiden. Det er ødelæggende for deres liv og påvirker naturligvis også deres nære relationer.

Når barnet har det sådan, kan der være tale om angst og derfor har barnet brug for hjælp og støtte til at tackle angsten og få det bedre.

Tegn på angst
Som forældre bør man være opmærksom på forandringer hos barnet. Særligt forandringer, hvor der er tydelige tegn på mistrivsel. Man bør handle på en bekymring ved at søge råd og hjælp til at få afklaret sin bekymring. Det kan være en henvendelse til rådgivning, skole, psykolog eller den praktiserende læge.

På hjemmessiden https://angststress.dk/vaerikkebange/hvad-er-angst.html kan du få mere viden om angst, og det man kan gøre som forældre eller pårørende til et barn eller en ung med angst. Hvis man forstår, hvad angst er, bliver man mindre bange for den. Og hvis man ved, hvad angst er, kan man være en bedre støtte for den, der har angsten inde på livet og reagere i tide.

Se et interview med eksperter om sammenhængen mellem højt og bekymrende skolefravær og psykiske lidelser.

I det følgende kan du blive klogere på nogle af de begreber, der bliver brugt på denne hjemmeside. Måske kan du genkende nogle af tingene fra dig selv eller fra nogen, du kender. En god måde at hjælpe sig selv eller andre på er at tale om det, man oplever, tænker og føler. Det er ikke altid så let at få det sagt, men prøv alligevel. Det gør en forskel.

Hvad er angst?
At være bange eller bekymret er en helt almindelig følelse. Den er nødvendig, for at du kan passe på dig selv og dine omgivelser. Men nogle børn oplever at føle sig bange og bekymrede næsten hele tiden. Det kan være ødelæggende for deres liv. Når man har det sådan, kan det være, at man lider af angst og derfor har brug for hjælp og støtte til at få det bedre.

På hjemmesiden, Vær ikke bange for angsten, (https://angststress.dk/vaerikkebange/angst.html) kan du blive klogere på, hvad angst er. Du kan lære, hvad man kan gøre, hvis man selv har angst, er ven med en, der har angst. Eller hvis man er søskende til en, der har angst.

Det er nemlig sådan, at hvis man forstår, hvad angst er, bliver man mindre bange for den.

Og hvis man ved, hvad angst er, kan man være en bedre støtte for den, der har angst inde på livet.

Hvad er et bekymrende skolefravær?
Det kan være svært at afklare, hvornår skolefraværet er så højt og bekymrende, at det kræver særlig hjælp og støtte. Og det kan også være svært helt at forstå, hvorfor nogle børn og unge ikke kan komme i skole, selvom de egentlig gerne vil det. Derfor er det vigtigt at opsøge hjælp.

Det ikke kun bekymrende, når man har meget fravær i lange perioder. Det kan også være bekymrende, når man er fraværende i kortere perioder eller måske en dag i hver uge. Sygefravær og meget ulovligt fravær kan også være bekymrende.

Fælles for et bekymrende skolefravær er, at det kan begynde med lidt fravær og vokse sig til et alvorligt og højt skolefravær, hvis man ikke får hjælp og støtte i tide fra kammerater, skolen, familien og venner. Nogle får også brug for behandling og særlig rådgivning.

Hvad er et højt og bekymrende skolefravær?

Det kan være svært at afklare, hvornår skolefraværet er så højt og bekymrende, at det kræver særlig hjælp, støtte og eventuel professionel behandling. Det kan også være svært at forstå, hvorfor nogle børn og unge ikke kan komme i skole, selvom de egentlig gerne vil det. Det er vigtigt at vide, at skolefraværet i den sammenhæng ikke er det samme som pjæk.

Det er ikke kun bekymrende, når et barn har et massivt skolefravær. Det kan også være bekymrende, når barnet er fraværende periode- eller drypvist. Sygefravær og meget ulovligt fravær kan dermed også være bekymrende. Et bekymrende skolefravær kan begynde med lidt fravær, som man måske dårligt bemærker, og siden vokse sig til et alvorligt og højt skolefravær, hvis ikke barnet får hjælp i tide.
Professor Mikael Thastum forklarer i dette interview, hvad skolefravær kan være. Se her

Eksperter forklarer i dette interview, hvad et højt og bekymrende skolefravær er, hvorfor nogle børn og unge ikke magter at komme i skole og med hvilke konsekvenser. Se her

I det følgende finder du links til uddybende viden, som kan være til støtte for dig, dine nære relationer og andre, du kender, der har brug for rådgivning.

Skolevægringens mange sider – at finde vejen gennem årsager og behandling
Af Christina Krogh, stud. psych, socialrådgiver og pædagogisk konsulent i Center for Skolevægring https://www.angststress.dk/index.php?page=skolevaegring

Børn med bekymrende skolefravær
Social.dk
https://www.social.dk/boern-og-unge/psykisk-mistrivsel/viden-og-temaer/boern-med-bekymrende-skolefravaer

Podcast om bekymrende skolefravær
https://dpu.au.dk/viden/paedagogiskindblik/skolefravaer

Børns Vilkår har lavet forskellige materialer om børns skolefravær, som også er målrettet forældre. Du finder deres materialer på denne hjemmeside
https://bornsvilkar.dk/skolefravaer/

Du er velkommen i Angst & StressForeninges facebookgruppe, hvor du kan hente inspiration og udveksle erfaringer med andre. Forældre til Angste børn klik her