Om at være bange
Formål
- Få et godt fællesskab og god trivsel i klassen.
- Øv dig i at analysere og perspektivere et eventyr i forhold til angst og dit eget liv.
Tid: To lektioner.
Redskaber
Internet. Pc eller tablet
Arbejdsform
Gruppearbejde og samtale på klassen
Intro
At være bange og føle angst er nødvendigt for, at vi kan passe på os selv og hinanden. Tænk, hvis du ikke var bange for noget som helst? Og ikke kendte til at frygte?
Læs først eventyret om drengen, der ikke kunne blive bange, og derfor blev nødt til at gå ud i verden for at lære frygt at kende.
Find teksten i en bog, eller hent teksten her http://www.grimmstories.com/da/
Spørgsmål til eventyret
Fordel jer i små grupper, og besvar disse spørgsmål:
- Hvad er drengens hensigt med at lære at blive bange?
- Beskriv, hvad sker der på drengens rejse? Diskutér hvorfor drengen må gennem disse oplevelser.
- Hvad ender eventyret med?
- Lav en analyse af eventyret. Anvend fx denne analysemodel: http://analysemodel.dk/eventyr/eventyr/
- Hvad har eventyret med angst at gøre?
- Hvorfor er det vigtigt at kunne blive bange og føle angst?
Fremlæg jeres arbejde for resten af klassen, og snak sammen om:
*Hvad er forskellen på at være bange og føle angst og på at være syg af angst?