14 – 17 år

Hvad er angst? 14 – 17 år

Introduktion

At være bange eller bekymret er en helt almindelig følelse. Den er nødvendig for, at du kan passe på dig selv og dine omgivelser. Men nogle unge oplever at føle sig bange og bekymrede næsten hele tiden.

I dokumentarfilmen hører vi, at det har stor betydning for ens liv og hverdag, hvis man føler og oplever angsten hver eneste dag.

Når man har det sådan, kan det være, at man har en angstlidelse og har brug for særlig hjælp og støtte til at få det bedre igen.

På de næste sider kan du blive klogere på, hvad angst er. Du kan lære, hvad man kan gøre, hvis man selv har angst, er ven med en, der har angst. Eller hvis man er søskende til en, der har angst.

Det er nemlig sådan, at hvis man forstår, hvad angst er, bliver man mindre bange for den.

Og hvis man ved, hvad angst er, kan man være en bedre støtte for den, der har angst inde på livet.

Kender du det?

Du sidder i timen. Din lærer beder dig komme til tavlen og vise, hvordan du har løst en opgave. Du har lavet opgaven, men ikke forberedt dig på, hvordan du vil forklare din løsning til andre. Og nu bliver du bange for, om du kan gøre det godt nok.

Du er på vej hjem fra en kammerat. Det er mørkt, og der er næsten ingen mennesker på vejen. Du mærker, du bliver lidt urolig og holder derfor ekstra øje med omgivelserne. Træerne kaster lange skygger, og du synes, de ser lidt uhyggelige ud.

Det er helt almindelige former for angst, som de fleste kender til. Nemlig at være bange for noget. Det er ikke det samme som at have en angstlidelse. Og det går hurtigt over igen.

Dokumentarfilmen med Mikkel og Calina beskriver, at de har været bange for mange forskellige ting og så tit og så meget, at de havde svært ved at gå i skole og ikke kunne holde ud at være sammen med alt for mange mennesker på en gang. Det kan være svært at leve et almindeligt ungdomsliv, når man har det sådan.

Både Calina og Mikkel følte sig ofte utilpasse og syge og kunne ikke gøre de ting, som de plejede, og som de ellers holdt af at gøre.

Calina og Mikkel havde en angstlidelse. De havde brug for professionel hjælp og behandling til at få det godt igen.

At have en angstlidelse betyder ikke, at man skal lide af angst for altid. Det betyder, at hverdagen for en periode er anderledes, end den plejer, og at man skal arbejde med sig selv for at få det bedre. Angsten kan måske godt dukke op igen i perioder, især hvis man er presset eller oplever noget traumatisk. Men hvis man først har lært, hvordan man håndterer angsten, bliver man ikke så bange for den, og det er lettere at få den til at gå væk igen.

Fakta om angst

1

At føle angst er helt almindeligt. Det er en følelse, der beskytter os mod farer.

2

For nogle sker det, at angsten tager over og fylder alt for meget. Så meget, at det er ødelæggende for ens liv.

3

Der findes flere forskellige former for angst.                                

4

Ingen kender det præcise antal børn og unge, der kæmper med enten en mild eller en svær form for angst.
Men undersøgelser tyder på, at op mod fem procent af alle børn og unge under 18 år lider af angst, som de behøver hjælp til og behandling for. Det svarer til ca. et barn i hver skoleklasse.

5

Angst hos børn er forholdsvist let at behandle.                          

6

Man kan blive helt rask og fri af angsten, men det er vigtigt at få hjælp og behandling i tide.

7

Ubehandlet angst kan udvikle sig til mere kroniske psykiske lidelser senere hen i livet.

Angst viser sig på forskellige måder

Angst kan føles, som om det kommer ud af det blå og vise sig på forskellige måder. Nogle unge bliver meget kede af det og kan ikke koncentrere sig om noget over længere tid. De tænker og tænker og forestiller sig en hel masse, der kan ske, selvom der ikke er nogen fare på færde. De er bekymrede og tror måske, at der vil ske noget frygteligt eller væmmeligt med dem selv eller nogen i deres familie.

På trods af, at der ikke er nogen grund til at være bange eller bekymret, kan det føles meget virkeligt af den, der lider af angst. Og angsten kan være svær at slippe igen. Man kan ikke bare slukke for tankerne eller glemme det eller tage sig sammen. Men man kan lære, hvordan man bedre kan håndtere sin angst og mange gange for den til at gå helt væk.

Fysiske symptomer på angst ses ofte som hovedpine og ondt i maven. Hjertet kan føles, som om det sidder uden på trøjen, fordi det slår så hurtigt. Pulsen er høj, vejrtrækningen hurtig, og det kan føre til kvalme og svimmelhed. Nogle oplever, at de ryster, sveder eller rødmer, og andre går i panik og tror, de skal dø.

Det betyder altså, at man kan have det dårligt indeni og udenpå på samme tid. Alligevel er det ikke sikkert, at andre kan se det og vide, hvordan man har det. Og måske forstår man ikke selv, hvorfor man har det så dårligt.

Se og hør Jonas fortælle om sin angst

Om angsten

Filmen er en kort personlig fortælling om Jonas, der har separationsangst. Det betyder, at han ikke kan være uden sin mor i ret lang tid ad gangen.

Hvad består angsten af?

Forestil dig, at en kammerat forskrækker dig. Du farer sammen. Hjertet banker, og du føler dig utryg. Bagefter bliver du måske ked af det eller vred og skælder ud.

Eksemplet viser, at når man bliver bange og lider af angst, så reagerer man både kropsligt og psykisk. Og man reagerer ved at handle på angsten.

Man kan sige, at angsten består af fire dele:

Prøv at give eksempler på de fire dele. Hvad kan det være?

  • Tanker eller forestillinger. Hvilke?
  • Fysiske reaktioner. Hvilke?
  • Følelser. Hvilke?
  • Handlinger, hvilke?

Tal med andre

Karoline har lavet en lille film om, hvordan det var at fortælle sin klasse om sin angst

Se film

Tænk over

1

Hvorfor var det godt for Karoline, at hun fortalte sin klasse om sin angst?

2

Hvordan reagerede Karolines kammerater på det, hun fortalte?

3

Ville du fortælle det til andre, hvis det var dig? Hvorfor/ Hvorfor ikke?

4

Hvad mener du om de råd, Karoline giver?

Forskellige angstlidelser

I det følgende kan du læse en kort beskrivelse af forskellige former for angst, som børn og unge kan have. Mange kan have flere angstlidelser på en gang.

Du skal også vide, at der ikke er to menneskers angst og symptomer, der er helt ens, selv om der er mange ting, der minder om hinanden.

I teksten vil du møde nogle særlige ord. Et af de ord er; kronisk. Når noget er kronisk, betyder det, at fx en sygdom kan vare ved, eller at sygdommen kommer igen, selvom man har fået behandling for den en eller flere gange.

Du vil også møde ordet; lidelse. Lidelse er et ord for, at man lider af noget. At man har det dårligt. I denne tekst kan du fx læse om angstlidelser.

Hvis du møder andre ord, som du ikke helt forstår, så prøv at slå ordet op i en ordbog eller spørg en voksen.

10 % af danskerne har en eller flere helt særlige ting eller situationer, som man er bange for og derfor forsøger at undgå. Udsættes man alligevel for det, man frygter, kan det udløse et panikanfald.

Fobier handler typisk om at være bange for højder, insekter, større dyr, vilde dyr, læger, tandlæger, nåle, mørke, høje lyde, uvejr, vand, at flyve osv.

Fobien opstår ofte i barndommen og fortsætter gennem livet, hvis den ikke behandles. 90 % af fobierne bedres eller helbredes efter få timers øvelser og træning.

Fobien kan fylde så meget i hverdagen, at den kan styre ens adfærd og tanker.

Separationsangst er en del af den normale udvikling hos det lille barn. Der kan fx gå noget tid, inden barnet vænner sig til at blive afleveret i vuggestuen eller børnehaven og lærer at være adskilt fra forældrene i mange timer.

Nogle børn bliver dog ved at have separationsangst. De får det dårligt, hvis de ikke er hos deres forældre næsten hele tiden. De har en stor angst for, at forældrene skal komme til skade, når de ikke er sammen med hinanden.

Når et barn har separationsangst kan det betyde, at barnet ikke tør gå i skole og ikke vil gå til noget i fritiden. Mange børn og unge med separationsangst vil meget gerne kunne gå i skole. De vil også gerne lave noget sjovt med deres venner i fritiden, men de angste for, at der så sker noget slemt med deres forældre. Og derfor bliver de hellere hjemme og i nærheden af forældrene.

Hos det mindre barn kan reaktionen på adskillelse være voldsom. Barnet kan kaste med ting, råbe, slå eller græde, mens det større barn kan reagere med fysiske symptomer som hovedpine, mavepine eller opkastning. En tredjedel af de større børn med separationsangst udvikler depressive symptomer. 2-4 % af de 7-9-årige lider af separationsangst.

Tidligere mente man, at det kun var voksne, der blev ramt af panikangst. I dag ved man, at panikangst også kan ramme børn. Både voksne og børn kan opleve voldsom hjertebanken, svimmelhed, åndedrætsbesvær, uvirkelighedsfølelse og angst for at blive sindssyge eller dø.

Børn er tit flove og forsøger at skjule anfaldene, og de kan ofte have svært ved at sætte ord på deres følelser og kan ikke helt forklare, hvad de oplever. Nogle gange siger de måske bare, at de har ondt i maven. Derfor kan det være svært at afgøre, om det handler om panikangst eller om noget andet.

Når panikangst rammer børn, sker det ofte i særlige situationer eller på grund af særlige tanker, som skræmmer. Det kan være, at barnet kommer til at tænke på det uendelige univers og synes, det er skræmmende. Barnet bliver måske pludselig bange for, at forældrene dør. Og hvis barnet fx har været involveret i et trafikuheld, kan det bagefter skabe panikangst.

Flere unge oplever panikangst end yngre børn gør. De unge kan føle, at de ikke kan få vejret, eller at de skal kaste op.

Agorafobi betyder angsten for at være uden for hjemmets tryghed.

Efter et panikangstanfald kan der hurtigt opstå en angst for, at det skal ske igen. Ofte vil barnet frygte adskillelse fra forældrene, blive bange for at gå i skole eller overnatte hos en ven.

Også den unge bliver hellere hjemme. Det kommer til at påvirke skolegang, venskaber og fritidsinteresser. Den unge, der lider af agorafobi, kan have lyst til at begå selvmord eller begynde at tage alkohol eller stoffer for at dæmpe angsten.

Sygdomsangst er en tilstand, hvor man er meget opmærksom på, hvordan man har det fysisk, og hvordan kroppen reagerer. Ofte kan man tro, at man lider af en alvorlig sygdom, selvom man slet ikke fejler noget. Et barn kan få det sådan, fx hvis det selv eller en i familien har været alvorligt syg, hvis en person, barnet holder meget af, er død, eller hvis barnet har mistet sit kæledyr.

Et barn eller en ung med sygdomsangst skal hele tiden have at vide, at der ikke er noget galt – enten af forældrene eller ved at gå til lægen. Men selv om lægen fortæller, at der ikke er noget galt, vil angsten hurtigt vende tilbage igen. Barnet eller den unge har brug for en særlig hjælp til at tackle sine katastrofetanker og se mere realistisk på situationen.

Socialfobi er lidt i familie med overdreven generthed. Generthed kan man vokse sig fra, men socialfobi kræver behandling, hvis man ikke skal blive ved at have det svært.

Ved socialfobi er barnet eller den unge ekstremt bange for at dumme sig over for andre. Det kan være i spisesituationer, undervisningssituationer, fester, tale med nogen, de ikke kender, tale i telefonen osv.

I de situationer hvor barnet eller den unge er nervøse og bange, er kroppen helt spændt. Der kan være kraftig hjertebanken, tendens til let at fare sammen, få kvalme, rødme, svede, fryse, ryste eller få små tics af muskelspændingen ofte i nakke eller hoved. Og jo mere barnet gør for at skjule disse fysiske symptomer, som opleves meget pinefulde, desto værre bliver de.

Barnet eller den unge med socialfobi vil ofte bruge undvigeadfærd og sige nej tak til at være sammen med andre, måske pjække fra skolen eller undgå at sige noget i timerne. Typisk vil der kun være en eller ganske få venner og meget af fritiden vil blive tilbragt i ensomhed på værelset med pc’en eller tv’et.

75 % af dem, der får socialfobi udvikler lidelsen, før de fylder 15 år.

Selektiv mutisme er en tilstand, hvor barnet ikke taler uden for hjemmet enten altid eller i særlige situationer. Det er ikke fordi barnet ikke kan tale. Det kan det godt. Men barnet er tavst, og virker ofte afvisende over for andre. Og virker isoleret uden for hjemmet.

Hvis barnet ikke er vokset fra problemet inden tiårsalderen, kan lidelsen blive kronisk. Kronisk betyder, at barnet så kan blive ved at have selektiv mutisme. Derfor skal barnet have behandling for denne lidelse.

Mellem 0,7 og 0,8 % af alle børn i førskole- og skolealderen rammes. Tilstanden begynder oftest i 3- til 6-årsalderen og opdages ofte, når barnet skal i skole. Piger rammes tilsyneladende oftere end drenge.

Et barn eller en ung med generaliseret angst bekymrer sig alt for meget om det, der skal ske og aktiviteter og er generelt urolig både for hverdagen og fremtiden. Vil det gå godt i skolen? Eller til sporten? Er der mon nogen, der vil lege? Skal forældrene måske skilles? Er der nogen i familien, der bliver syge eller dør? Hvordan skal det gå i fremtiden? Bliver der krig? Eller naturkatastrofer?

Det bekymrede barn stiller meget store krav til sig selv om at være perfekt, og er en hård dommer over sig selv, hvis det ikke lever op til sine egne krav. Barnet eller den unge kan også have meget svært ved selv at vælge og at tage beslutninger og vil ofte have behov for at blive beroliget af forældre, lærere og andre voksne.

Børn og unge med generaliseret angst kan blive rastløse og anspændte, have svært ved at koncentrere sig, opleve søvnbesvær, hovedpine og mavepine samt andre fysiske symptomer.

Flere børn med GAD vil have behov for behandling. Ellers kan de udvikle depression eller andre angsttilstande, som kan blive kroniske.

3 – 6 % af alle børn lider af GAD.

Det er almindeligt, at børn under opvæksten kan have en periode med tvangssymptomer, fx at man ikke må træde på streger mellem fliser på fortovet, at man skal tage trappen i to spring o.l. Det går oftest over igen.

Men hos nogle børn udvikler tvangstankerne og -handlingerne sig, så det er et problem i hverdagen, fordi de må gøre nogle særlige ting. Hvis de ikke gør det, kan de få det meget dårligt.

Tvangstanker kan dreje sig om, at nogle i familien eller et kæledyr vil dø, om snavs, smitte, bakterier, ulykker eller om at komme til at skade nogen.

Tvangshandlinger er en form for ritualer. Det kan fx være, at barnet vasker hænder igen og igen – helt til huden bliver skadet - for at vaske alle bakterier af. Det kan også være, at barnet tager alt sit tøj på og af igen et vist antal gange, før det til sidst må beholde tøjet på.

Med ritualerne forsøger barnet at kontrollere alt det farlige og forhindre det i at ske. Hvis barnet ikke gør disse ting, opstår der en stærk angst.

PTSD er en angstreaktion, der kan opstå, hvis barnet har været udsat for noget meget voldsomt. Der kan være tale om en bilulykke, fysiske eller seksuelle overgreb, røveri, trusler, naturkatastrofer o.l. Tanken om det er så pinefuld og kraftig fx i form af flashbacks eller mareridt, at den bliver ved med at forstyrre og ødelægge barnets liv.

PTSD medfører ofte stor angst, der kan påvirke søvnen, humøret og koncentrationen.