Guide til aktiviteter
I det følgende kan du blive inspireret til at inddrage forskellige aktiviteter i din undervisning.
Du kan plukke i aktivitetsforslagene og evt. selv videreudvikle forslagene, så de tilpasses klassens og den enkelte elevs forudsætninger og behov og tid til arbejdet med emnet. Det kan være, I har læst en bog, set en film eller haft en oplevelse, som vil være aktuel og relevant for dig og klassen at inddrage i de foreslåede aktiviteter.
Til hver aktivitet finder du en kort beskrivelse af indholdet, formål og anvendelse. Læs mere under menupunkterne 11-13 år og 14-17 år. Se under ”Aktiviteter”.
Sådan kan du gøre
- Læs aktivitetsforslagene godt igennem, inden du tilrettelægger din undervisning. Nogle af forslagene kræver redskaber og et vist kendskab til digitale medier, som du bør sikre dig er til stede, inden I går i gang med aktiviteten. Og det er hver gang en god ide at tage udgangspunkt i filmmaterialet.
- At arbejde med emnet angst i skolen forudsætter et vist fagligt kendskab til angst og angstlidelser. Bliv klogere på angst, inden du introducerer emnet for eleverne. Læs mere under ”Hvad er angst?”.
- Gennemgå aktiviteten med eleverne, så de ved, hvad formålet er. Hvordan de kan arbejde med stoffet. Og hvilke forventninger der er til fx produkt, stil, form m.v..
- Overvej, om der er elever i klassen, som kan have et særligt personligt kendskab eller forhold til angst. Om der er elever, hvis sårbarhed du bør være ekstra opmærksom på.
- Overvej de måder, I kan evaluere forløb og produktioner på. Vi har i materialet angivet eksempler på evalueringsmåder, men hver aktivitet rummer muligheden for selv at vælge andre måder at evaluere på. Og som eleverne føler sig trygge ved.
- Overvej videndeling. Ønsker I at dele klassens arbejde med andre, bør du orientere dig om ophavsret. Det kan du læse mere om her
- Fem film om ophavsretten, læs mere her http://www.stil.dk
God fornøjelse