VÆR OPMÆRKSOM OG TAL SAMMEN – DET HJÆLPER
Hvis du det meste af tiden føler dig bekymret, bange, ked af det og ofte har tanker om, at der sker noget farligt, så er Det er vigtigt at tale med andre om det. Tal med din familie, en god ven, en lærer eller andre voksne, som kan hjælpe dig med råd, vejledning og med at få sat ord på dine tanker og følelser.
Hvis du oplever, at en anden person tæt på dig ofte er bange, ked af det og måske begynder at trække sig fra jeres aftaler og fra fællesskabet, så kan det være en stor hjælp, hvis du åbner op og taler med personen om det.
Det er vigtigt at være opmærksom på sig selv og sine egne følelser. Og det er vigtigt at være opmærksom på hinanden, så man kan opdage, hvis der er behov for hjælp og støtte.
Vær åben og tal med hinanden. Det hjælper.
Når man lider af angst
Når man har en angstlidelse er det nødvendigt, at familie, venner, skole og andre kan give hjælp, støtte og trøste. Det er vigtigt, at man kan tale åbent om angsten og det, angsten gør ved en. Og få hjælp til at jage de triste tanker væk, som opstår i forbindelse med angst.
Det er nødvendigt at få behandling hos en professionel person, når man har alvorlig angst. Det kan være samtaler hos en psykolog eller en psykiater eller et andet professionelt behandlingstilbud fx i gruppe. Man kan også få medicin for sin angst, hvis angsten er meget invaliderende, og samtaleterapi ikke er tilstrækkeligt.