ANGST

Introduktion

Her kan du finde gode råd og mere viden om angst. Bliv klogere på handlemåder og redskaber du som fagperson i skolen kan benytte dig af, når du møder en elev med angst.
Her præsenteres kort den anerkendende og narrative tilgang og eksempler på visuelle værktøjer, der kan anvendes i forlængelse af en mere løsningsfokuseret tilgang.

Men du kan læse meget mere om at støtte udsatte og sårbare elever på Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestillings hjemmeside.

På siden kan du også se en kort film, hvor Tina fortæller om at være mor til en søn med angst. Det er et godt og anvendeligt redskab at kunne se problemstillinger med forældrenes øjne. At vide hvad der kan være svært for familien at tackle, men også at få indsigt i de ressourcer familien har, og som kan sættes i spil under perioden med sygelig angst.

Rollen som støtteperson

Når man som professionel – lærer, pædagog, leder eller vejleder, påtager sig rollen som støtteperson, er valget af tilgang og valget af redskaber og pædagogisk metode vigtig. Tilgangen kan være baseret på:

Anerkendelse, nysgerrighed og interesse for eleven.

Som fagperson må man tilpasse redskaber og metoder til egne ressourcer og praksis. Og man må indstille sig på at turde fejle og udvikle sin egen praksis hen ad vejen i et tæt samarbejde med eleven, hjemmet, skolens ledelse og evt. andre fagpersoner. At støtte en elev er en fælles opgave.

Narrativ tilgang

Et eksempel på en pædagogisk praksis og metode er at rette sit fokus på alt det, som eleven kan mestre og klare aktuelt. Er det at møde i skolen de fleste dage? Er det at fastholde et venskab? Er det at kunne læse og forstå faglitteratur? Er det at kunne overholde aftaler?

Samtidig kan man afdække de ressourcer og kompetencer, der findes i elevens nære netværk; familie og venner.
Hvem kan være med til at støtte eleven? Og på hvilken måde kan de det?

Beskrivelsen af eleven følges op ved jævnlige møder, hvor der kan foregå både formel og mere uformel dialog.
At synliggøre en fremgang eller en god oplevelse for eleven har vist sig at have stor betydning for den videre proces og troen på, at man kan få det bedre.

Opmærksomheden rettes for alle parter mod den positive fortælling. På det der lykkes.

Visuelle værktøjer

Mindmap over ressourcer og vanskeligheder

Fig. 1. Mindmap

En mindmap, hvor ressourcer og udfordringer er markeret med forskellige farver eller former, kan gøre tegningen mere overskuelig. En mindmap kan også bruges til at få eleven til at tænke over, hvilke ting han eller hun kunne tænke sig at ændre, eller hvilke egenskaber han eller hun gerne vil styrke yderligere. Her kan det også være nødvendigt, at læreren sammen med eleven prøver at prioritere mulige forandringsområder ved at spørge ind til, hvad der fylder mest lige nu, eller hvad der er den største forhindring for trivsel/skolegang.
Der er ingen regler for, hvordan mindmaps bør udformes og udfyldes – brug din fantasi, og vær kreativ.

Netværksdiagram

Netværksdiagrammet er også et meget anvendeligt værktøj, som kan tegnes, mens man taler sammen. Diagrammet giver et godt overblik over elevens sociale relationer og har ofte den positive effekt, at eleven pludselig opdager, at der faktisk er flere personer rundt om ham eller hende end egentlig antaget. Diagrammet kan opbygges på mange måder og kan fx inddeles i personer fra private sammenhænge (familie, venner etc.) og mere formelle relationer (lærer, vejleder, psykolog, etc.).

Diagrammet kan udspecificeres ved, at man tilføjer oplysninger om, hvad de kan hjælpe med, eller hvilken betydning de har i elevens liv. For eksempel “Line – min bedste veninde, som jeg altid kan ringe til” eller “Mormor – er rigtig god til at lytte uden hele tiden at fortælle mig, hvad jeg skal gøre”.
Copingcards

“Coping” er det engelske udtryk for at “mestre”. “Copingcards” betyder altså “mestringskort”.
Copingcards er små kort, som indeholder en række korte sætninger, der beskriver specifikke handle- og/eller tankemuligheder, som eleven kan benytte, når den vanskelige situation opstår. Kortene bør være så små, at eleven kan have dem i lommen og derved altid have muligheden for at have dem med sig. Det er en god idé at laminere det enkelte kort, så det ikke går i stykker.

Kortene er oplagte at anvende som støttende redskab i forbindelse med impulsproblemer, negative tankemønstre, angst osv.
Når Victor for eksempel kan mærke, at han begynder at blive urolig eller irritabel, skal han tage kortet op af lommen og følge de instruktioner, som han sammen med sin støtteperson (læreren, vejlederen eller psykologen) har skrevet på kortet.

Eksempel på copingcard

Når jeg bliver urolig eller bange, skal jeg:

1

Sige det til min lærer

2

Gå en tur eller lytte til musik

3

Tænke realistisk over min angst

Når man lider af angst

Når man har en angstlidelse er det nødvendigt, at familie, venner, skole og andre kan give hjælp, støtte og trøste. Det er vigtigt, at man kan tale åbent om angsten og det, angsten gør ved en. Og få hjælp til at jage de triste og skræmmende tanker væk, som opstår i forbindelse med angst.
Det kan være samtaler hos en psykolog eller en psykiater, evt. i et gruppebehandlingstilbud som fx Cool Kids (for børn) /Chilled (for teenagere). Antidepressiv medicin kan gives i særlige tilfælde, hvis angsten er meget invaliderende, og samtaleterapi ikke er tilstrækkeligt.

Nogle børn er fra fødslen mere påvirkelige og sårbare end andre. De reagerer kraftigere på de ting, der sker omkring dem. Og de reagerer oftere end andre børn gør. Men for alle børn gælder det, at familieliv, opvækst og ens omgivelser har betydning for udvikling af angst. Samtidigt er det også familien og omgivelserne, der kan hjælpe og give støtte i tilfælde af angst.

Derfor er det vigtigt at være opmærksom, så man opdager, hvis et barn eller en ung har behov for hjælp og støtte.

Personlige fortællinger

Her kan du møde Jonas, der har angst, hans mor, Tina, og hans søster, Kristine. I seks korte film giver de tre et ærligt og følsomt billede af, hvordan familien havde det i hverdagen, og hvordan de blev påvirket af Jonas´ angstlidelse, da angsten var værst.

Jonas har siden modtaget behandling for sin angst og har det i dag bedre.

Jonas - Om angsten

Filmen er en kort personlig fortælling om Jonas, der har separationsangst. Det betyder, at han ikke kan være uden sin mor i ret lang tid ad gangen.

Jonas - Mit sociale liv

Se og hør Jonas fortælle om, hvordan angsten påvirker hans sociale liv med venner og aktiviteter.

Tina – Angsten hos Jonas

Se og hør Tina fortælle om, hvordan angsten påvirker Jonas.

Tina – At være mor

Se og hør Tina fortælle om, hvordan man kan have det som mor til et barn med angst.

Tina – At være søster

Se og hør Tina beskrive, hvordan man kan have det som søster til en bror med angst.

Kristine – Angsten hos min bror

Se og hør Kristine beskrive angsten hos Jonas og hendes billede af hverdagen.

Vil du vide mere?

Herunder kan du finde mere information om, hvad angst er og finde steder, hvor børn, unge og voksne kan søge viden, hjælp og rådgivning.
Der er også links til professionelle behandlingstilbud og metoder, så du kan se, hvad de består af.

Behandling og rådgivning

Der findes forskellige behandlingsmetoder og tilbud til børn og unge med angst og andre psykiske lidelser.
Metakognitiv terapi (MCT) er en forholdsvis ny behandlingsmetode overfor psykiske lidelser som fx socialangst og generaliseret angst.
Terapeuten vil i behandlingen søge at fjerne uheldige ændringer i tankemønstre, bekymringer m.m., og hjælpe klienten til at udvikle nye måder at kontrollere opmærksomheden på og nye måder at forholde sig til negative tanker på.
Læs mere
http://cektos.dk/

Kognitiv terapi (KAT) anses p.t. for at være en af de mest effektive behandlingsmetoder til behandling af blandt andet angstlidelser. I kognitiv terapi arbejder klienten og terapeuten sammen om, at identificere negative tanke- og adfærdsmønstre. Vi ser alle verden gennem bestemte ”briller” skabt gennem tidligere erfaringer. Der foregår hele tiden automatiske tankeprocesser, som fx kan gøre os deprimerede, angste, jaloux eller vrede. Gennem terapien undersøger man, om de forestillinger, som tankerne bygger på, er realistiske eller ej. Man lærer desuden at håndtere angsten og med små skridt træne de situationer, man er bange for.
Læs mere
http://cektos.dk/

Hjemmeside:

www.angstforeningen.dk

Litteratur:

Hvad nu hvis? - om børn og angst

Skrevet af: Käte From og Rikke Mølbak
Dansk Psykologisk Forlag

Børn og angst – Håndbog til forældre og andre voksne omkring barnet

Skrevet af: Lisbeth Jørgensen, Signe M. Schneevoigt Matthiesen og Mikael Thastum
Dansk Psykologisk Forlag

Skal jeg fortælle dig om ANGST? – En guide til familie, venner og professionelle

Skrevet af: Lucy Willetts og Polly Waite
Dansk Psykologisk Forlag

Mindfulness for børn og unge Teori og praktiske øvelser

Af: Justesen, Sabrina Leoni.
Dansk Psykologisk Forlag

Selvhjælpshæfte til sygdomsangst/helbredsangst til de 6 – 13/14-årige

Format: Pdf, 41 sider
Thomsen, Jens Henrik, aut. Børnepsykolog

God eksamen – uden angst

Med denne bog i hånden, behøver du aldrig mere være lammet af angst til eksamen. På kort tid lærer du, hvordan du mestrer både de mundtlige og skriftlige eksamener, med gode resultater. Det hele er grundigt forklaret med øvelser, lydfiler du kan lytte til og skemaer, som hjælper dig til overblik og bedre resultater.

Skrevet af Louise Vælds

Snak om angst og depression... Med børn og voksne i alle aldre

Bogen henvender sig til både børn (0-6 år), for dem der er større og også til voksne som har været børn engang. Den tager udgangspunkt i de oplevelser en familie kan opleve når et familiemedlem får angst eller en depression. Skrevet af Karen Glistrup

Angst

Angstbogen beskriver den normale og den eksistentielle angst, eksamensangst, fobier og panikangst samt OCD og alle de andre former for angst, der kan ses hos børn, voksne og ældre. Der er grundige beskrivelser af angstens symptomer og diagnoser, årsager og behandlingsformer.

Skrevet af Jes Gerlach

Andre film om angst:

Jeg er fantastisk – Jeg er mørkeræd

Dokumentarfilm for børn.
Instruktør: Klaus Kjeldsen
14 minutter.
Hvornår er man for stor til at være mørkeræd?
Se filmen her
http://filmcentralen.dk/

Råd og støtte - Fagpersoner